Ertebølletiden Ertebølletidens (5400-4000 f.Kr.) jægere foretrak at bosætte sig tæt på kysten i sommerhalvåret. Ved kysten finder vi deres store affaldsdynger af ophobede østersskaller og andet husholdningsaffald, de såkaldte ”køkkenmøddinger”. Køkkenmøddingen ved Ertebølle i Himmerland blev udgravet i 1890'erne og gav navn til Ertebøllekulturen. Her var snegle, muslinger, østers og bopladsaffald hobet op i metertykke lag.
Udover indsamling af skaldyr var fiskeri en vigtig beskæftigelse. Nogle fisk blev fanget tæt ved kysten med lystre, ruser og vha. lange fiskegærder. På åbent vand fiskede man f.eks. torsk med line og krog. Selv større dyr som sæler og småhvaler blev jaget, og også her var stammebådene uundværlige. (Kilde: Nationalmuseets hjemmeside) | Klik på foto for stor udgave
|
Stenaldercentret i Ertebølle. Stenaldercentret i Ertebølle søger at værne om Ertebøllekulturen og effekter fra denne periode, fundet i eller omkring Ertebølle. I øjeblikket arbejdes der på en rekonstruktion af Stenaldercentret i et samarbejde med Vesthimmerlands Museum, og derfor vil der i 2013 kun blive begrænset åbningstid med mindre andet meddeles eller annonceres. Støtteforeningen Støtteforeningens formål er at støtte Stenaldercentret Ertebølle og dets aktiviteter - både økonomisk i begrænset omgang og med praktisk hjælp, ideer og andet. Støtteforeningen afholder med mellemrum arrangementer på og i forbindelse med centret, og forsøger på den vis at opretholde interessen for stedet.
| ||||||||||||||||||||||||||



